Marineforeningen
Dannebrog

Udflugt til Brandmuseet

Skrevet af: Redaktøren

Den årlige sommerudflugt blev afholdt d. 19. september.
Turen gik til Brandmuseet på Enghavevej i Sydhavnen.

Der var mødt 14 deltagere op.
Museet rummer en stor samling af gamle effekter og brandudstyr .
Der er også en gennemgang af brande af historisk betydning for København. F.eks. Christiansborg Slot, og branden – måske påsat – i hotel Hafnia 1973.
Af Sømilitær interesse vil jeg nævne branden i minedepotet på Holmen i 1951, hvor en enorm eksplosion kostede 16 mennesker livet. Både brandfolk og ansatte. I nyere tid er det branden i den gamle børsbygning der løber med opmærksomheden.


Efterfølgende transporterede deltagerne sig til Marineforeningen Brøndbys lokaler .
Her blev der bakket op med alverdens lækkerier, så selv motormanden fra det gode skib Marta ville stille sig tilfreds.
Efterfølgende kaffe med kage.
Der blev foretaget adskillige lodskud, og stemningen var høj.

Det lykkedes også at afsynge vores signatursang
Et meget vellykket arrangement.